Nedre Gudenå
 Fiskepladser |
Å-fluekurser |
På sin færd nedefter passerer Gudenåen først den lille Sminge Sø, før den bremses midlertidigt af den ligeledes opdæmmede Tange Sø. Denne kraftværkssø, som Gudenaa Centralen oprettede i 1920'erne, er næsten 10 km lang. Søen blev oprettet på den del af Gudenåen, som havde Gudenå-laksens sidste gydepladser. 
Med anlæggelsen af Tange Sø blev Gudenå-laksen derfor forment adgang til sine sidste naturlige gydepladser i Gudenå-systemet. De ligger nu på bunden af Tange Sø - begravet under flere meter vand. Gudenå-laksen kvitterede da også med at uddø i løbet af nogle få år.
Havørreden, som havde og stadig har omkring halvdelen af sine naturlige gydepladser neden for Tange Sø, klarede sig med en halvering af bestanden. Mere end halvdelen af Gudenåens havørreder trækker i dag op i den lille Lilleå ved Hadsten for at gyde.
På denne måde deler Tangeværket idag Gudenåen i to: En meget stor øvre del uden laks og havørreder og så en kort strækning nedenfor, hvor man kan træffe disse to attraktive sportsfisk.
Det er en stor og mægtig Gudenå, der efter kort tids ophold igen forlader Tange Sø. Bred og langsom flyder den gennem engene i Bjerringbro, gennem Ulstrup og videre til Langå Stationsby, hvor den møder førnævnte Lilleå. Netop her - mellem jernbanebroerne i Langå - fiskes der mest intensivt efter Gudenåens laks og havørreder.
En meget stor del af Gudenåens samlede havørred- og laksefangst gøres således på et få hundrede meter langt stykke. Også det nederste stykke af Lilleåen kaster mange havørreder af sig.
Efter Stevnstrup kommer endnu et af de store tilløb til, nemlig Nørreå, som afvander Viborg søerne. Efter sammenløbet med Nørreå når Gudenåen langt om længe frem til Randers by. Som en rigtig flod - med siv og åkander ved bredden samt en bestand af fisk, der ellers normalt hører søerne til.
Her kan der fanges laks og havørreder på gennemgang, mens gedder, aborrer og sandarter er mere eller mindre permanente beboere. De store aborrer, der ofte fanges på denne strækning, er dog primært fjordaborrer på gydevandring i vintermånederne.
I øvrigt dyrkes der af mange et produktivt fiskeri efter sandarter på specielt de mere stenede strækninger med frisk strøm på den nedre del af Gudenåen - fra Tangeværket og ned til Randers by.
E-bog:
"Østjyllands Fiskevande"
Pris kr. 50,-
Bogen kan bestilles og downloades på adressen www.steenulnits.dk/stjylland.html
"Gudenåen - Danmarks internationale laksevand"
Gudenåen mistede definitivt sin oprindelige laksestamme med bygningen af Tangeværket i 1920'erne.
Lakseriet ved Brusgaard blev etableret med EU-tilskud og taget i brug i 1988. Siden da er der hvert år udsat mere end 100.000 laksesmolt.
Efter en årrække med svingende fangster kom rekordåret 2001, hvor op mod 2.000 laks blev landet i Gudenåen. Fangster, som med ét bragte Gudenåen ind på Top Ti listen over Europas bedste laksevande.
"Gudenåen - Danmarks internationale laksevand" fortæller historien om laksens tilbagevenden til landets længste vandløb. Den vover også at spå lidt om fremtiden for den nye laks.
Endelig beskriver den indgående, hvor, hvornår og hvordan den nye Gudenå-laks fanges. Udførlige kort viser vej til de bedste laksepladser.
Fisketurister fra ind- og udland valfarter nu til Østjylland for at fange en vaskeægte dansk laks!
